Viser opslag med etiketten efterår. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten efterår. Vis alle opslag
tirsdag den 19. oktober 2010
aftenens sofa projekt - costumizing
Til en fest for længe siden, købte jeg denne bolero... men den er ikke blevet brugt siden pga den skinnende knap. Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg ikke er til glimmer og glitter..... Men nu skal det være. Knappen skal fjernes fra den ellers søde trøje, og hvis jeg kender mine tøsepiger ret, så vil de elske at få denne knap på en af deres trøjer, eller som en skat i et af deres små skrin. De lider ikke( endnu?) af samme afsky for glitter og glimmer som deres mor... Boleroen får istedet en kokosnød knap, så matcher den bedre med mine nye brune støvler. Planen er så, at pifte den lidt op med et par filt kugler. Jeg håber på, at jeg nu får brugt boleroen ...
Ny efterårsgarderobe...
Så blev det yngstemusens tur til at få lidt nyt tøj.. Hun ønskede sig bukser, de skulle være som storesøsterens, bare grønne. Fint tænkte jeg og drog til "stof og stil". De havde lækkert grønt babyfløjl og færdig quiltet stof, som ville være fint til en vest, til bukserne..... Jeg syede ballonbukser, vest, et par ekstra bukser af noget skønt gråt stof, med skinnende store prikker, fra skuffen og sørme om der ikke også var til en fleece trøje og en nederdel i skuffen. Musen var egentlig godt tilfreds. Men det hun havde ment med som storesøsterens var et langt ribstykke i buksebenene.
Nu har jeg grebet saksen og syet rib på begge par bukser. De grønne kunne godt have haft en mere spændende rib farve, men det lå der ikke i skuffen. Egentlig forstår jeg hende godt. Når nu det er ved at være støvletid, så er de rib manchetter meget mere behagelige at have på i de lange, så fede støvler, fra "Geox ånder" som mærket hedder her i huset. Reklamerne har stor magt :-)
mandag den 11. oktober 2010
EFTERÅR
Vandbyggrød med æblemos, og sirup, er en fast del af efteråret!
Jeg er opvokset med det, mine piger synes det er skønt, det er nemt, billigt og sundt. Det kan ikke være bedre ... mums, efterårs mad!!! Har I også nogle retter som hører efteråret til?
En familie skovtur til Langesø skoven, er også en vigtig del af efteråret! Godt klædt på i gummirøjser og regntøj, så er vi klar til at lege. Pinde sejler afsted i vandløb, bænke nærmest ude i søen er spændende skæve, glatte og lidt farlige. Men ikke mere farlige end man kan ligge på maven og fiske blade op... Naturen er og bliver forhåbentlig ved med at være den bedste legeplads!!!
Abonner på:
Opslag (Atom)



.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)