Smilla en hvid schæfer

søndag den 30. maj 2010

kvalitetstid

Så blev det weekend igen, efter en uge med sygdom og intet overskud. Lørdag burde stå på oprydning, rengøring og vasketøj.... Vejret var skønt og pigerne trængte til sandaler. Så hus og praktiske opgaver måtte have sig selv og pigerne og jeg satte næsen mod skobutikken og i løbet af 20 min havde begge piger fundet sandaler som både faldt i deres og moderens smag, dvs. pigerne synes sandalerne var smukke og moderen synes at de var praktiske og holdbare.ecco.com
Så satte vi kursen mod Odense zoo. Da der var havnefestival i Odense troede jeg vi kunne nyde en næsten tom zoo. Men jeg kunne godt tro om igen, der var fuldt hus. Pigerne var ubemærket af alle de andre mennesker og rettede straks opmærksomheden mod GEDERNE! Mine piger er nok som børn er flest. Eksotiske dyr er bare ikke så spændende som klappedyr. Ja, jeg overgiver mig også gerne til de sødeste gedekid. Næstmest opmærksomhed fik gråspurvene, som næsten er så tamme så de kan håndfodres. http://www.odensezoo.dk/
Hjemme igen var der lørdagshygge med Mexikanske pandekager, natchos mm, MGP, og hygge i sofaen. Det endte med at begge piger sov hele natten i sofaen - super hygge...
Søndag har huset sydet af pigestemmer da begge tøserne havde lege kammerater på besøg, og jeg har fået det værste skidt fjernet og taget toppen af vasketøjskurven.
Jeg drømmer om at jeg i næste uge har lidt mere energi og kan få taget fat i nogle af de spændende DIY projekter som eksisterer i mit hoved.

3 kommentarer:

  1. Hej Anne!
    Rigtig hjertelig velkommen "herinde" i bloguniverset! Sikke en fin side du har fået og rigtig fine indlæg! Det er sjovt at se hvad du sysler med, og følge din hverdag på en anden måde! Flotte puder og kjoler!!!
    Og du kunne roligt have pralet med hvor langt du cykler for at komme på arbejde! Det er ret imponerende!
    Glæder mig til at se dig i morgen, og håber du er rask og frisk igen!

    PS. Jeg ville ellers gerne have været den første læser.... Men jeg skal nok lave lidt reklame for dig på min side:-)
    Knus fra Inger Lise

    SvarSlet
  2. Hej Anne.
    Så hos Inger Lise reklame for din blog og så måtte jeg jo lige se hvad du laver ;o) det er flotte kreationer du har lavet. Synes puderne er fantastiske.
    Tænk at blive vækket af en gråspurv i soveværelset, ja jeg havde været faldet død om af forskrækkelse, men det var en sjov historie.
    Velkommen i blog verden, du har da taget en raket start.
    Kh Helle

    SvarSlet
  3. Hjertelig velkommen i blogverdenen og som fast læser hos mig :)

    Hilsner
    Karen

    SvarSlet